Martial og Darmian er klar

Der var positive nyheder fra Louis van Gaal på dagens pressemøde.

Manchester United har været helt uhørt hårdt ramt af skader i den seneste tid, hvor stort set hele grundstammen har siddet uden for. I fraværet af mange af de etablerede spillere har flere unge spillere grebet chancen og fået spilletid.

Nu er der dog positive nyheder fra manageren, som igen kan få en lidt bredere trup at vælge mellem til onsdagens kamp mod Watford.

– Flere spillere er på vej tilbage nu, tror jeg. Det har vi også brug for, fordi vi har et travlt program den kommende tid, sagde Louis van Gaal på dagens pressemøde.

– Martial og Darmian er igen klar til at spille. Måske kan Smalling også spille, men det må vi vente med at se til i morgen. Spillerne har brug for at blive genopbygget efter skader.

– Vi så senest, hvordan Rojo fik et slag i kampen mod Arsenal. Det var heldigvis bare et slag, og det ser ikke ud til at være alvorligt for ham i denne omgang.

Flere spillere på vej tilbage

Manchester United har haft en glimrende periode på det seneste med tre sejre på stribe. I den kommende tid kan flere spillere give truppen et tiltrængt boost, sagde Louis van Gaal yderligere på pressemødet.

– Jeg tror, at Fellaini og Valencia er de første, vi ser tilbage. Fellaini er tæt på at tage det sidste skridt i skadesprocessen og dermed træne med resten af truppen, og Valencia er også tæt på at kunne træne med holdet nu.

– Til gengæld er der lidt længere udsigter med Wayne Rooney, som stadig har skinne på.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Class of 2016 på vej frem

Næste artikel

U21: Vigtig sejr mod Middlesbrough

ANNONCE