Det er reservetræner Rene Meulensteen, der har stået for udvælgelsen af trioen, som kan se frem til at gå i folk som John O”Shea og Nicky Butts fodspor, hvis de vinder prisen.
De tre nominerede er om nogen symboler på den nye politik, United fører på ungdomsområdet. Her handler det ikke længere bare om at støvsuge de engelske ungdomshold for stortalenter – for en regelstramning har gjort det umuligt. Men udenlandske talenter kan også få succes i United. Det til stor glæde for endnu en udlænding, træner Rene Meulensteen.
“Alle de tre har gjort det meget, meget godt og har alle bidraget stort til reservernes succes i år. Man kunne tro at en mand som Giuseppe Rossi, der rykker mellem førstehold og reservehold hele tiden, ikke ville kunne finde motivationen til reservefodbold. Men han er lige stik modsat, og han er en af dem, der gør det til en fornøjelse at følge reserverne.”
“Med alle de spillere, der er taget ud på lejebasis andre steder, har Markus Neumayr virkelig taget ansvar den anden vej, og det er derfor han er min anfører. Det kan godt være Giuseppe scorer målene, men det er Markus, der lægger pasningerne, så han kan gøre det,” begrunder Meulensteen sit valg og fortsætter om Pique.
“For Pique er historien den samme som for Rossi. Han skifter også konstant mellem at være med førsteholdet og spille hos reserverne, men han har uanfægtet vist postive attituder. Han er en nøglebrik i holdets succes.”