Ugeoverblik: Uge 12 2026

Det blev til en sejr for herrerne mod Aston Villa og for U21-holdet mod Southampton. Til gengæld tabte kvinderne sin finale mod Chelsea. I denne artikel kan du læse, hvornår de respektive hold skal spille i denne uge.

Foto:  James Gill – Danehouse/Getty Images

I morgen, onsdag, spiller United igen. Her gælder det nemlig U18-holdet, der møder Sunderland i kvartfinalen af årets FA Youth Cup. Det kan du læse mere om her.

Kampen vises kl. 20.00 på MUTV, og vinderen avancerer til semifinalen, hvor Crystal Palace venter i april.

Efter den vigtige cup-kamp går der ikke længe, før Darren Fletchers unge drenge skal i aktion igen. Lørdag kl. 12.00 spiller de nemlig i U18-ligaen, denne gang mod 7. pladsen Blackburn Rovers. Kampen vises også på MUTV.

Samme mønster følger for kvinderne. De spiller onsdag kl. 20.15 ude mod West Ham og lørdag kl. 13.00 hjemme mod Everton.

Begge kampe er i ligaen, hvor Marc Skinners hold er på 2. pladsen, mens modstanderne er henholdsvis nummer 11 og nummer 6. Der er derfor gode muligheder for at rejse sig oven på søndagens skuffelse i liga cup finalen.

Fredag gælder det for både U21-holdet og herresenior.

Adam Lawrences tropper lægger ud med en udekamp mod Reading kl. 20.00. Reading er nummer 18 i Premier League 2, og United skal bruge en sejr for at komme á point med førerholdet Chelsea.

I Premier League gælder det en udekamp i Bournemouth kl. 21.00. I december endte det modsatte opgør 4-4, og kirsebærrene ankommer til kampen som ubesejret i hele ti ligakampe. Det er Premier Leagues længste igangværende stime. Heraf er de sidste fire dog endt uafgjort.

Kalenderoverblik

Onsdag den 18. marts kl. 20.00 – United U18 vs Sunderland U18 – FA Youth Cup – MUTV

Onsdag den 18. marts kl. 20.15 – West Ham Women vs United Women – Women’s Super League

Fredag den 20. marts kl. 20.00 – Reading U21 vs United U21 – Premier League 2

Fredag den 20. marts kl. 21.00 – Bournemouth vs United – Premier League – See

Lørdag den 21. marts kl. 12.00 – United U18 vs Blackburn U18 – U18 Premier League North – MUTV

Lørdag den 21. marts kl. 13.00 – United Women vs Everton Women – Women’s Super League

Skriv et svar
Forrige artikel

Cunha bønfalder Casemiro til at blive: - Bare ét år mere!

Næste artikel

Vilde Fernandes-tal: På niveau med Ronaldos bedste sæson

ANNONCE