Som følge af de senere års terrorangreb ved store samlingssteder skærper Manchester United i den kommende sæson sikkerheden omkring klubbens hjemmekampe på Old Trafford.
Fremover vil klubben ikke tillade større tasker end hvad de anser som “små håndtasker”, mens klubben anbefaler at gå ind på stadion allerede en time før kickoff, da de forventer lange køer for at komme ind til kampe.
Selvom de ikke længere vil tillade større tasker, så vil det dog være muligt at få tasker opbevaret i særlige opbevaringsboder, som der vil blive åbnet. Hvis man ønsker dette, så anbefaler klubben at man møder op 2 timer før kampstart.
I forvejen ventes området omkring stadion at blive et stort kaos i de kommende år, da metroen ud forbi stadion bliver bygget i de kommende 3 år.