United får for meget tv-tid

Alle Uniteds FA Cup-kampe siden 2005 er blevet vist på tv, hvilket nu får mindre klubber til at beklage sig.

Der er ingen tvivl om, at Manchester United er en seermagnet. Det skal man bare kigge på seertals-opgørelser for at blive bekræftet i. Men det behager ikke alle, at samtlige Uniteds FA Cup-opgør siden 3. runde i 2005 har fundet vej til tv-skærmene.

I Macclesfield undrer de sig over, at eftermiddagens hjemmekamp mod Wigan blev fravalgt til fordel for Uniteds slag på Old Trafford mod Fulham. En kamp hvor det må forventes at Ferguson giver spilletid til reserverne.

– Når man ser på tallene på den måde, er det jo en farce. Da vi slog Cardiff her på banen i sidste runde, var der ellevilde jubelscener. Vi slog dem ud mod alle odds, og der er lagt op til vi kan gøre det mod Wigan igen. Er Manchester Uniteds hjemmekamp mod Fulham virkelig mere attraktiv for fodboldnørden, spørger Macclesfield-direktør John Harris til The Guardian.

Harris hæfter sig ligeledes ved, at de 135.000 pund, som der udbetales til klubber involveret i tv-kampe, vil gøre en himmelvid forskel for Macclesfield. I United er det ikke nok til at betale Wayne Rooneys ugeløn.

United ønsker ikke at kommentere på kritikken.

Forrige artikel

Kom i FA Cup stemning

Næste artikel

Fergie: FA udstiller mig

ANNONCE