United fryser stadig sæsonkort-pris

For syvende sæson i træk vælger Manchester United ikke at ændre på prisen til næste sæsons sæsonkort og kampbilletter.

Det er en bekostelig affære at overvære fodboldkampe i Premier League, og Old Trafford er ingen undtagelse. Klubben har dog de seneste 6 år fastfrosset prisen på sæsonkort og kampbilletter og gør det igen næste sæson. Det bekræfter klubben på dens hjemmeside.

Derudover præsenterer klubben en ny type billet til de 18-25 årige, der vil på Stretford End. Billetten kommer til at koste 15 engelske pund, hvad der svarer til cirka 130 kroner. 

– Introduktionen af billigere billetter til 18-25 årige stammer fra forslag, klubben har modtaget fra forskellige fangrupper via vores Fans’ Forum. Målet er at give den gode stemning videre til de næste generationer, siger Richard Arnold, der er koncerndirektør i klubben.

Personer under 18 og over 65 år får mulighed for at få halv pris på kampbilletter.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

United vil forgylde David de Gea

Næste artikel

Fransk medie: United byder på Faouzi Ghoulam

ANNONCE