Ji-Sung Parks Sydkorea møder onsdag Nordkorea i noget af et politisk sværdslag mellem de to nationer.
Park var som Sydkoreas største stjerne naturligvis udtaget til kampen, men Manchester United har ifølge det sydkoreanske fodboldforbund valgt at holde kantspilleren hjem. United frygter, at Park skal forværre de knæproblemer, han har slidt med i sæsonopstarten.
Dermed går Park glip af det, der tegner til at blive en politisk krig udkæmpet på fodboldbanen. Opgøret mellem de to nabonationer spilles således i Shanghai, fordi Nordkorea nægtede at hejse det sydkoreanske flag og afspille landets nationalmelodi, hvis de skulle stå for at arrangere kampen.