United indberettet til FIFA

Fodboldforbundet FIFA har bekræftet, at de er blevet kontaktet af Fiorentina omhandlende Manchester Uniteds erhvervelse af Michele Fornasier. Det…

Fodboldforbundet FIFA har bekræftet, at de er blevet kontaktet af Fiorentina omhandlende Manchester Uniteds erhvervelse af Michele Fornasier. Det italienske stortalent, som agerer anfører på det italienske U-16 landshold, smuttede i sommers fra Fiorentina til Manchester United. Her har han allerede vundet det første stykke sølvtøj, da han var med til at vinde Milk Cup i Nordirland med sin nye klub.

Italienske klubber må ikke skrive professionel kontrakt med spillere før de fylder 18 år, hvilket specielt Manchester United har været særligt gode til at udnytte. Således har de haft succes med at hente Giuseppe Rossi fra Parma, Federico Macheda fra Lazio og Davide Petrucci fra Roma inden de nåede en alder, hvor de kunne skrive kontrakt med deres respektive klubber. Samme scenarie har udspillet sig denne sommer, da United har hentet Michele Fornasier fra Fiorentina og Alberto Massacci fra Empoli.

”Vi kan bekræfte, at vi er blevet kontaktet af Fiorentina med henblik på Uniteds rekruttering af Michele Fornasier. Men hidtil er ingen formel eftersøgning sat i gang, da de centrale dokumenter stadig ikke er færdiggjorte. Kun da vil vi være i stand til, at afgøre om der skal afsættes en dom,” udtaler en talsmand fra FIFA.

Empoli har ikke klaget til FIFA over transferen af Alberto Massacci, men det kan meget vel være, at United også må indgå i en strid med dem på et senere tidspunkt.

Forrige artikel

Englands fodboldmuseum flytter til Manchester

Næste artikel

Ferguson forsvarer transferpolitik

ANNONCE