Oplev kampdagen på nærmeste

United introducerer fanpris til ære for afdød fan

Den afdøde Manchester United-fan Ian Stirling blev mandag aften hyldet ved klubbens årlige prisuddeling, hvor hans familie modtog en pris på vegne af ham.

Mandag aften uddelte Manchester United priser for sæsonens bedste spiller og mål på både herre-, kvinde- og ungdomsholdet.

Klubben introducerede også en ny pris til ære for den afdøde fan Ian Stirling, der i en alder af blot 57 år døde pludseligt tidligere på året.

Prisen får navnet “Ian Stirling Fan Award”. Den første til at modtage prisen er manden, prisen er opkaldt efter. Hans enke Lynn og datter Lucy var på scenen for at modtage den på vegne af Ian Stirling.

Den afdøde Stirling får prisen for sit mangeårige arbejde for Fans’ Forum og Fans’ Advisory Board. Et organisatorisk organ, der havde til opgave at skabe bro mellem klubben og dens fans. Og hvor fans kunne få et ord indført i klubbens strategiske beslutninger. Derudover spillede Ian Stirling også en stor rolle i fangruppen Manchester United Supporters Trust – også kendt som MUST.

Manchester Uniteds administrerende direktør, Richard Arnold, havde rosende ord at sige om Stirling ved præsentationen af prisen.

– Ian var vital i opbygningen af de fanengagerende strukturer og processer, som vi har i Manchester United i dag, sagde Richard Arnold mandag.

Han roste derudover Ian Stirlings samarbejde med Duncan Drasdo, der var med til at genopbygge forholdet mellem klubben og MUST. Et forhold, der havde brudt sammen.

– Den største hyldest, vi kan give Ian, er at sikre, at det arbejde, han har lagt i at forbedre fanengagementet, er en startrampe for endnu flere fremskridt, og at vi fortsætter med at lytte til vores fans og handle i deres bedste interesse, sagde Richard Arnold.

1 kommentar
  1. Respekt for supporters og deres dedikation er vital for klubben.

    Rigtigt flot med denne pris.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Antony vinder prisen for årets mål

Næste artikel

Romano: Forlænger snart

ANNONCE