United jagter stadig Benzema

Karim Benzema var et hot navn efter at være endt som fransk ligatopscorer i sidste sæson. Men i det seneste år har man ikke hørt så meget til den unge…

Karim Benzema var et hot navn efter at være endt som fransk ligatopscorer i sidste sæson. Men i det seneste år har man ikke hørt så meget til den unge bomber.

Nu popper hans navn dog igen op i forbindelse med United. Lyon er helt usædvanligt i fare for at tabe kampen om det franske mesterskab, og Champions League-deltagelsen er også i overhængende fare for at ryge.

Det har fået Sir Alex til at øjne et skifte for Benzema, som Lyon sidste år krævede 400 millioner kroner for. Ifølge The Mirror havde United flere scouts på plads, da Lyon i weekenden mødte Paris SG.

Kampen om Benzema vil dog blive hård, og den 21-årige spydspids har flere gange erklæret, at han foretrækker en fremtid hos enten FC Barcelona eller Real Madrid.

Forrige artikel

Claus Bo fløjter på Old Trafford

Næste artikel

Ronaldo sikker på mesterskabet

ANNONCE