De engelske mestre har foreløbig ikke vist nogen særlig aktivitet på transfermarkedet denne sommer og måtte forleden erkende at det spanske stortalent Thiago valgte FC Bayern München fremfor Manchester United.
Samtidig kæmper klubben i øjeblikket en nærmest blodig kamp med Wayne Rooney om hvorvidt englænderen har en fremtid i klubben.
Men ifølge The Mirror, så satser Manchester United nu benhårdt på revanche på transfermarkedet.
Udover den meget stærke interesse i Cesc Fabregas, så skriver avisen at klubben også planlægger et bud på intet mindre end 60 millioner pund på Tottenhams Gareth Bale. Et beøb som ledelsen gerne retfærdiggører med at det vil gavne populariteten blandt klubbens fans og spillere ovenpå de foreløbige nederlag på sommerens transfermarked.
Tottenham menes ikke at have den store interesse i et salg af deres guldfugl, men United håber på at et så stort bud kan få London-klubben på andre tanker.
Udover Bale og Fabregas, så har klubben fortsat planer om at byde på Cristiano Ronaldo, selvom Bale nu er rykket op i toppen af ønskelisten.