Rygterne omkring Manchester Uniteds interesse i den spanske midtbaneprofil har efterhånden floreret i nogle dage. David Moyes er eftersigende stor fan af Fabregas, og den tidligere Arsenal-kaptajn står højt på skottens ønskeseddel.
LÆS OGSÅ: Espn: United og Barca i dialog om Fabregas
Det ser imidlertid ud til, at der bliver hård kamp om Barcelona-spillerens underskrift. De lyseblå rivaler fra Manchester City er blevet gjort opmærksomme på Uniteds interesse og har nu også følere på Fabregas. Ihvertfald hvis man skal tro Daily Mail.
Samme avis skriver, at Arsenal har en købsklausul på spanieren. Det betragtes dog som usandsynligt, at Fabregas vil være villig til at tage tilbage til Emirates.
Foruden Cesc Fabregas sættes Manchester United også i forbindelse med midtbanespillerne Kevin Strootman, Thiago Alcantara og Luka Modric.