United og PSG slås om Ronaldo

Paris Saint-Germain har ifølge The Sun budt 80 millioner pund på Cristiano Ronaldo.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Sir Alex Ferguson gerne ser den portugisiske superstjerne tilbage på Old Trafford. Der er blevet flirtet frem og tilbage mellem Manchester United og Ronaldo, og Real Madrid-spilleren har endnu ikke forlænget sin kontrakt på Bernabeu.

Nu ser det dog ud til, at United også kommer til at slås med Paris Saint-Germain om den 28-årige spiller. Den stenrige hovedstadsklub er angiveligt kommet med et konkret bud på Ronaldo – svimlende 80 millioner pund.

Det er det samme beløb, som United fik for portugiseren, da Real Madrid købte ham i 2009. Det er tvivlsomt, om United kan ligge så mange penge på bordet. The Sun skriver, at “de røde djævle” er villige til at betale 65 millioner pund plus en spiller, hvis det kan få Ronaldo tilbage til Manchester.

United giver ikke op

Selvom Manchester United nok ikke kan følge med PSG rent økonomisk, har Ferguson & co. ikke tænkt sig at give op. De engelske mestre kan håbe, at Cristiano Ronaldo ikke udelukkende baserer sit valg på, hvor han kan få flest penge.

– United er ikke glade for, at PSG er kommet med et konkret bud, siger en anonym kilde på Old Trafford ifølge The Sun.

– De har dog ikke tænkt sig at give op, og de har fortalt Ronaldos agent om deres interesse.

 

Forrige artikel

Video: Så vildt var det på Emirates

Næste artikel

Robson: Sælg ikke Rooney

ANNONCE