United præsenterer endnu større overskud

Med et overskud på intet mindre end 58 millioner engelske pund præsenterede Manchester United et 6% højere overskud i år i forhold til året før. Det…

Med et overskud på intet mindre end 58 millioner engelske pund præsenterede Manchester United et 6% højere overskud i år i forhold til året før.
Det flotte overskud er dog kun på driften.
Omsætningen i regnskabsåret, som sluttede 31. juli, endte på hele 169 millioner pund.

Det flotte overskud skal ses i lyset af, at TV-indtægterne er faldet drastisk gennem det sidste års tid.
Overskuddet for selve fodboldklubben faldt da også, men er stadig på et højt niveau.
Overskuddet før skat faldt fra 39.3 mio. pund til “blot” 27.9 mio. pund.
Faldet er især kommet af, at United ikke kom længere end til ottendedelsfinalen i Champions League og endte på en 3. plads i Premier League.

Manchester Uniteds direktør, David Gill, udtaler:
“Vi er fast besluttet på at Manchester United skal være den bedste både på og udenfor banen.
På trods af et fald i tv-indtægterne, så vil vores langsigtede strategiske planer sikre, at både forretningssiden og fodboldklubben vil fortsat vil forbedre sig.
Vi har også taget initaitiv til, at give et fuldt gennemskueligt billede af vores spillerhandler med fuld offentliggørelse af pengeoverførelser til agenter, udtaler direktøren, som viste stor tilfredshed med regnskabet.

“Vi er en af de mest attraktive klubber i verden at arbejde sammen med.
Vi er stadig en af de bedste klubber i Verden. Vi har brugt £50 mio. siden januar på spillere og fået Wayne Rooney, som er en af de mest spændende spillere i mange år.
Se vores styrke på balancen – Vi har over £36 mio. i kontakter at gøre godt for. Vi mener ikke vi er på vej ind i en ond spiral. Vi kan få nye spillere og vil fortsætte med det,” forsikrede direktøren under morgenens pressemøde på Old Trafford.

Købet af Wayne Rooney nåede ikke, at komme med i det omtalte regnskab.

OldTrafford.dk følger op på pressemødet med flere nyheder…

Forrige artikel

Rooney formentlig på banen tirsdag

Næste artikel

Fergusons fremtid er sikker

ANNONCE