Rooney formentlig på banen tirsdag

I lørdags havde Manchester Uniteds spillere bønfaldt deres skotske manager om at spille med Wayne Rooney på banen mod Tottenham. Det skete som bekendt…

I lørdags havde Manchester Uniteds spillere bønfaldt deres skotske manager om at spille med Wayne Rooney på banen mod Tottenham. Det skete som bekendt ikke, men idag fortæller Sir Alex Ferguson til manutd.com, at det 18-årige vidunderbarn vil blive udtaget til truppen til Champions League-kampen på tirsdag mod tyrkiske Fenerbache.

“The Gaffer” besluttede at holde på Rooney op til kampen mod Tottenham på trods af at han var blevet meldt spilleklar – og det havde ikke været nemt.

“Alle spillerne ville have ham til at spille mod Tottenham, men selvom vi havde fået tilladelse af lægestaben er han stadig kun 18 år gammel, og vi ville give ham en god gang træning først, så han ikke ville gå i stykker.”

Siden Rooney kom til klubben for godt £27 millioner har han gjort stort indtryk på alle i klubben, inklusiv Fergie, og manageren glæder sig til at se angriberen i aktion.

“Det er meget spændende. Han har helt sikkert en chance for at spille på tirsdag. Det vil være et møntkast som afgør om han vil starte på bænken eller på banen.”

“Vi lod ham træne rigtig hårdt i fredags, igår og i dag, og så kan vi træffe beslutningen på mandag.”

“Han har været utrolig til træning, han er en god spiller. Han er en stille dreng, men han er ikke blevet skræmt af at komme hertil. Han har været rigtig god, utrolig rent faktisk, og vi er meget tilfredse med ham.”

Ferguson er rent faktisk også en smule overrasket over, hvad det er for en spiller han har hentet til Old Trafford, og han lægger ikke ligefrem en dæmper på alle forventningerne.

“Jeg vidste ærlig talt ikke hvor god i luften han var, indtil han kom her. Selvfølgelig havde jeg set ham heade til bolde før, men det var hans opspring der overraskede mig. Han er en fantastisk fodboldspiller; begge-benet, hurtig, aggresiv, modig, godt overblik – han har det hele.” tilføjer den nykårede 700-kamps jubilar.

Forrige artikel

Scholes sandsynligvis ikke med mod Fenerbahce

Næste artikel

United præsenterer endnu større overskud

ANNONCE