Manchester Uniteds jagt på forstærkninger til midtbanen fortsætter med at fylde i rygtespalterne.
Et af de navne, der igen bliver nævnt, er Carlos Baleba fra Brighton. Ifølge BBC Sport skulle United være klar til at afgive et bud på den 22-årige camerounske midtbanespiller, efter klubben ikke lykkedes med at hente Mateus Fernandes.
Baleba har tidligere været kædet sammen med United og passer på mange måder ind i den profil, klubben ser ud til at lede efter. Han er ung, fysisk stærk og har allerede erfaring fra Premier League, hvor han har markeret sig som en spændende profil på Brightons midtbane.
United er denne sommer blevet sat i forbindelse med flere centrale midtbanespillere, og Baleba ligner derfor endnu et navn i den større søgen efter forstærkninger til området.
Indtil videre er der dog fortsat tale om et af flere rygter omkring Uniteds midtbaneplaner.
Spørgsmålet er nu, om Baleba igen bliver et seriøst spor for klubben, eller om United ender med at kigge i en anden retning.




