United sættes denne gang i forbindelse med Boltons Kevin Nolan. Nolan er en midtbanespiller, der scorer forholdsvis mange mål.
Ferguson skal efter sigende være imponeret over Nolans præstationer gennem det seneste års tid, og han ser Nolan som en permanent afløser for Roy Keane.
Nolan, der har scoret 9 mål i denne sæson, har kontrakt med Bolton indtil 2009, og han kan komme til at koste i omegnen af 10 mio. pund, hvis United vælger at købe ham.
Det skulle dog ikke være noget problem, da Ferguson har fået at vide, at penge vil blive stillet til rådighed til sommer.
Nolan, der forsøger at tilkæmpe sig en plads på det engelske landshold, har før sat sit mærke på Old Trafford.
Han lavede et sublimt mål mod United i oktober 2001, da United tabte hjemme mod Bolton, og sæsonen efter scorede han sejrsmålet på Old Trafford.