United-scout bliver sportsdirektør i Zenit

Manchester Uniteds scouting manager Javier Ribalta forlader England efter blot en sæson i klubben. I stedet skal han være ny sportsdirektør i Zenit St. Petersborg.

Han hjalp til med at få Diogo Dalot og Fred til klubben. Men meget mere blev det ikke til for spanieren Javier Ribalta, der efter 12 måneder som “scouting manager” i Manchester United nu forlader klubben til fordel for et job som sportsdirektør i den russiske klub Zenit St. Petersborg. 

Javier Ribalta blev betragtet som lidt af et scoop, da han kom til klubben i fjor. Den tidligere Juventus-scout havde på fem år været med til at bygge Torino-holdet op til mesterklasse uden at bruge særlig mange penge. Han fik blandt andet æren for købet af Paul Pogba, Dani Alves, Paulo Dybala og Alex Sandro. 

Ifølge engelske medier har der ikke været kontroverser mellem Javier Ribalta og Jose Mourinho. Det er blot ønsket om en rolle med mere ansvar, der har gjort, at spanieren nu søger lykken i Rusland. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Zlatan: Denne sæson bliver speciel

Næste artikel

Mourinho: Alexis bliver en vigtig spiller i denne sæson

ANNONCE