United sejrede på Anfield

For første gang siden 2007 vandt Manchester United mod Liverpool på Anfield. Rafael og van Persie scorede målene.

Liverpool startede klart bedst i en kamp, hvor Nemanja Vidic ikke var med. Værterne sad på det meste af spillet, men formåede ikke at overliste Anders Lindegaard i United-målet.

I slutningen af første halvleg mistede Liverpool dog en mand. Jonjo Shelvey gik ned i en farlig tackling mod Jonny Evans, og det takserede dommeren til et direkte rødt kort.

Alligevel kom hjemmeholdet på 1-0 kort efter pausen. Bolden faldt til Steven Gerrard i feltet, og Liverpool-kaptajnen svigtede ikke, men scorede bag Lindegaard.

Der gik ikke lang tid, før United fik udlignet. Rafael var gået med frem og sendte et flot skud i mål via den fjerne stolpe.

Efter omkring 80 minutter fik United tilkendt et straffespark. Antonio Valencias gode løb blev ulovligt bremset i feltet, og dommeren pegede på pletten. José Reina fik fingrene på van Persies skud, men kunne ikke holde det ude.

Kampen endte 2-1 til United, som dermed blot er et enkelt point fra førerholdet Chelsea.

Forrige artikel

Startopstilling på Anfield

Næste artikel

Liverpool gjorde det svært for Manchester United

ANNONCE