Ajax Amsterdam plejer at være den hollandske klub man forbinder med store talenter, men deres rivaler fra Eindhoven råder over en særdeles lovende spiller. Brasilianskfødte Andreas Pereira flyttede til Belgien i en ung alder, og repræsenterer nu Belgien for ungdomslandsholdet. Han skiftede til PSV fra belgiske Lommel United.
Den 15-årige midtbanespiller er blevet fulgt af de største klubber i verden. Således skulle både Inter Milan, AC Milan, Real Madrid, FC Barcelona og Bayern München have vist interesse. Den unge belgier har dog valgt sit favorithold, afslører han over for VoetbalPrimeur.
“Jeg ved, at jeg ville have fået chancen i PSV, men Manchester United er selvfølgelig en stor klub. Andre klubber var interesseret. Jeg har tænkt over det, men Manchester United er drømmeklubben for mig. Jeg har været der et par gange for at kigge, og jeg fik en tur rundt med Sir Alex Ferguson. Det er fantastisk kun at være 15 år og få lov til det,” siger Andreas Pereira om det skifte, der formentlig går igennem i januar.
Andreas Pereira betegnes allerede som et af de største aktiver i europæisk fodbold, og han betegner selv oplevelsen ved the Premier Cup, som er Manchester Uniteds egen ungdomsturnering, som et af sin karrieres højdepunkter.