Tv-selskabet, der sidder på en mindre del af Premier League-rettighederne, prøvede således at rykke Uniteds hjemmekamp mod Everton til den 24. december klokken 21.00.
Setanta har rettighederne til at vise mandagskampe, og de ville altså ifølge engelske medier have United og Everton til at gå på banen til normal tid på en mandag klokken 21.
Englænderne flår først gavepapiret af de forskellige pakker den 25. december, og derfor ville United komme til at spille i prime time på et tidspunkt, hvor mange briter i forvejen sidder klistret til tv-skærmen sammen med familien. Men efter at have rådført sig med det lokale politi, sagde man nej tak.
Det betyder, at danske United-fans med adgang til Canal+ altså formentlig slipper for at måtte undvære en United-kamp for at bevare julefreden. United – Everton skal i skrivende stund sparkes i gang søndag den 23. december klokken 13.