Villareal
United startede 1. halvleg som lyn og torden. Især Rooney og Ronaldo var livlige og havde begge succes med deres driblinger, dette medførte et forholdsvist stort United pres i de første 10 minutter, Villareal var klart på hælene.
United blev ikke rigtig farlige, den sidste og afgørende aflevering kiksede for ofte og tempoet var ligeledes med til at de sidste berøringer blev dårlige. Tættest på kom Rooney, da han modtog en god aflevering fra en fremadstormende Ronaldo, Rooney vendte elegant rundt med bolden sendt over forsvareren, men afslutningen glippede desværre, da keeperen kom flot ud og reddede med brystet.
Scholes kunne også med lidt beslutsomhed og snilde havde bragt United foran, men en dribling for meget i feltet, var én for meget – bolden blev nemt tacklet væk. Netop denne situation var meget typisk for Uniteds første halvleg – det blev ved lige ved og næsten.
Anden halvleg blev præget af et udmærket Villareal hold, som fokuserede på deres stærke defensiv, en defensiv som United ikke havde evnerne til at dirke op. Hverken Rooney eller Ronaldo formåede ikke, trods stor ihærdighed, at åbne det spanske forsvar for alvor.
Som tidligere sæsonen havde United i dag store vanskeligheder ved at skabe chancer, det blev til halvanden i anden halvleg. Rooney skabte sin egen kort før tid, da han satte en forsvarer af lige uden for feltet, men hans projektil røg desværre en 40-50 centimeter over målet.
Ronaldo burde tidligere have scoret, da han i fri position tæt under mål sendte Browns flotte indlæg ved siden af fjerneste stolpe. Men hvad med Nistelrooy? Havde han ingen muligheder? Nej. Den stakkels hollænder fik simpelthen intet at arbejde med. Og igen er der for meget vægt på unge Ronaldo’s skuldre, han skal igen ene mand stå for det overraskende og kreative, og det har samtlige modstandere luret for flere sæsoner og derfor er han konstant overvåget af mindst 2 mand.
United lever stadig, men håbet er spinkelt…..!
Spillerkarakterer fra 1-10, hvor 10 er bedst.
Van der Sar: Som sædvanlig sikker i alle sine indgreb, det samme i fødderne……………………………………7
O’Shea: Stadig stabil i defensiven, men formåede ikke at hæve sit offensive niveau……………6
Ferdinand: God kamp af Rio, bedre end længe. Dog et par små kiks.……6
Silvestre: Godkendt indsats af Silvestre, et par fejlafleveringer, men ellers på tæerne……………………………6
Brown: Fin kamp af Wesley, flere gode ’runs’ og solid i bagerste kæde.……………………6
Scholes: Egentlig ok kamp, men igen må man kunne forlange mere af den rutinerede herre..…………5
Nistelrooy: Arbejder som en hest, men arbejdsløs i feltet pga dårlig ’service’ fra midtbanen……………7
Ronaldo: Prøvede og prøvede, men det var desværre ikke nok. For meget hviler på hans skuldre…………….7
Smith: Fight og atter fight. Skabende? Nej!…………..6
Fletcher: Kan løbe til månen uden problemer, men ville næppe drible uden om nogen på sin vej. For langsom – mangler antrit(er det ikke også nok med en defensiv midt? Altså enten Fletcher eller Smith? Hvorfor to?)……………5
Rooney: Fornuftig kamp af Rooney, ikke superkamp, men med et mål brokker man sig ikke. Arbejdsindsatsen fejlede heller ikke noget. Men det gjorde sigtekornet i 2. halvleg……………….7
Park (ind i 56 min.): Gjorde ganske udmærket, gik igen fint med i det offensive, og igen livlig. Men går ofte i panik i nærheden af modstanderens felt og aflvevering afslutning bliver derefter…….6
Neville (ind 73. min): For kort tid på banen til bedømmelse.
Saha (ind 81.min): For kort tid på banen til bedømmelse.
Dagens OldTrafford.dk Man of the Match: Meget svært, ingen springer i øjet. Men det bliver Rooney, igen viste han sig som Uniteds farligste.