United snupper træner i City

David Moyes er i gang med at hente højt respekteret ungdomstræner fra de blå naboer.

For få uger siden kom det frem, at United havde mistet en af sine højt respekterede og mest velansete trænere på klubbens såkaldte Manchester United Soccer School, da Gavin Rhodes havde valgt at bytte Old Trafford ud med Etihad Stadium.

Men nu ser det ud til, at United tager revanche og henter en af Citys dygtigste ungdomstrænere til United. Det er den tidligere Wigan-spiller Neil Roberts, der i følge Daily Mail er tæt på at forlade City til fordel for United.

Roberts har siden 2009 været træner på et af Citys akademier i Bahrain, hvor han har stået i spidsen for udvikling af akademiet, og han anses for at være en af de mest lovende ungdomstrænere pt.

Det forventes ikke, at hans ankomst til United vil påvirke Paul McGuinness’ arbejde som cheftræner for u18-mandskabet.

Forrige artikel

Moyes: Nyindkøb kan være afgørende

Næste artikel

Arsenal: Vi har råd til Rooney

ANNONCE