United taber kampen om Gündogan?

I følge medier i Tyskland skulle Real Madrid være favorit til at sikre sig Ilkay Gündogan.

Ingen er vel i tvivl om, at United skal have forstærket midtbanen, hvis håbet om topplacering i Premier League skal være realistisk. Et af de navne der ofte er kædet sammen med et skifte til United, er Ilkay Gündogan fra tyske Dortmund.

Dortmunds direktør sagde i starten af december således, om et muligt salg af Gündogan.

– Det er vores klare ambition, at der ikke er andre foruden Robert Lewandowski der forlader klubben. Kun i sagen om Ilkay Gündogan er der en mulighed, da vi ikke ved hvordan det ender. Vi vil elske at forlænge med ham, sagde Hans-Joachim Watzke.

Gündogan har halvandet år tilbage af sin aftale med Dortmund, og er en eftertragtet herre over det meste af Europa. Alle topholdene i Premier League jagter ham, ligesom de to spanske giganter Real Madrid og Barcelona lurer på midtbanespilleren.

Men i følge hans egen far, der også fungerer som rådgiver, er det netop Real Madrid som har førertrøjen på i kampen om sønnikes signatur.

– Interessen fra Madrid er meget intens. De vil byde på min søn. Men i øjeblikket kan vi ikke gøre noget, ikke før hans rygskade er væk. Når han er tilbage og spiller regelmæssigt igen så kan vi måske snakke om det, siger Irfan Gündogan.

Det menes ikke, at hverken Dortmund eller Gündogan selv, er indstillet på et skifte til januar, men at sommeren er mere sandsynlig.

Forrige artikel

Moyes roser matchvinder Welbeck

Næste artikel

Manageren forventer ikke travl januar

ANNONCE