United tæt på Park-salg

Ji-Sung Park har gennem de seneste syv år været en trofast løjtnant for Manchester United, og sydkoreaneren har adskillige gange udtrykt ønske om at…

Ji-Sung Park har gennem de seneste syv år været en trofast løjtnant for Manchester United, og sydkoreaneren har adskillige gange udtrykt ønske om at slutte sin karriere på Old Trafford.

Nu ser det imidlertid ud til, at Park sælges til Queens Park Rangers. Rygterne har kørt lystigt gennem hele fredagen, især efter at Queens Park Rangers annoncerede, at de på mandag vil præsentere en nyhed, som kan få indflydelse på klubbens globale omdømme.

Ji-Sung Park blev set som lidt af et marketing-køb, da han få måneder efter Glazers overtagelse i 2005 blev hentet i PSV Eindhoven, men han spillede sig med tiden ind som en af de vigtige brikker i Sir Alex Fergusons trup. Det seneste halvandet år har det dog været sparsomt med spilletiden.

De mest optimistiske bulletiner anslår, at United får fem millioner pund for at slippe 31-årige Park.

Forrige artikel

De Gea: Casillas er verdens bedste

Næste artikel

Legende roser Kagawa

ANNONCE