United træder ind i ny fase: Svære kampe og travle midtuger

Nu starter sæsonen for alvor

Nu er den nemme del af sæsonen forbi.

To møder med to oprykkere resulterede i en sejr og et nederlag. Tre point i alt. En start på sæsonen, som journalisten bag denne artikel for to uger siden kaldte ‘en perfekt mulighed for en god sæsonstart’.

Kommentar: I er nødt til at komme flyvende fra start

I stedet endte det ganske lunkent, hvor vi i bedste fald kan kalde sæsonen for lettere godkendt.

Nu træder vi ind i en ny fase, hvor kampprogrammet udvikler sig til noget ganske andet.

Midtugekampe atter igen
Søndag gælder et visit til Evertons nye hjemmebane Hill Dickinson Stadium. En kamp, hvor Manchester United på papiret er favoritter – de har vundet fem af de seneste syv udekampe mod Everton – men de blå fra Liverpool kommer med sikkerhed ikke til at gøre det let.

Anderledes let bør det blive i midtugen, når Champions League-debutanterne fra Sabah venter hjemme på Old Trafford. Jovist, det er stadig verdens mest fornemme klubturnering, der er tale om – men Sabah er et hold, som Danmarks for nuværende tiendebedste hold, AGF, burde have slået ud. Det gjorde de ikke, og nu er aserbajsdjanerne i Champions League.

Det er uden tvivl den letteste kamp for Manchester United i Champions League. Men sådan kommer det ikke til at fortsætte.

Bare tre dage senere venter et Manchester Derby på hjemmebane, og i midtugen, der følger efter, har man trukket Brighton i Carabao Cup, som er tæt på en skrækmodstander i indledende runde af turneringen.

En udekamp i Vestlondon mod Fulham udgør den sidste del af kampprogrammet inden en historisk lang landskampspause (fra 20. september til 10. oktober!), inden sværhedsgraden får et nøk opad:

Tottenham, Atletico, Leeds, Como, Bournemouth, Manchester City, Chelsea, Roma, Aston Villa, Liverpool, Sporting i dén rækkefølge.

Skriv et svar
Forrige artikel

Højlund kigger tilbage på United-tid: Meget stolt

ANNONCE