United-transfermål øjner januar-skifte

Crystal Palaces Wilfred Zaha finder tiden inde til at prøve sig selv af i Premier League, og han skifter gerne i januar.

Manchester United vil ikke købe ind i januar, men Sir Alex må muligvis revidere den holdning, hvis han vil have fingrene i Wilfred Zaha.

Den 20-årige Crystal Palace-kantspiller jagtes af et hav af klubber, og ifølge hede rygter står United allerforrest i bejlerkøen. Men unge Zaha har ikke tålmodighed til at vente til sommer.

– Jeg har spillet mere end 100 førsteholdskampe, og jeg ser denne sæson som vital i min udvikling som fodboldspiller. Jeg ønsker at etablere mig både i Premier League og på landsholdet, og efter så mange kampe i The Championship ville det være rart med en ny udfordring.

– Hvis jeg får muligheden, og Crystal Palace ellers siger god for det, så vil jeg gerne af sted allerede i januar, siger Zaha til Mail on Sunday.

Zaha fik i efteråret debut på det engelske landshold.

 

Forrige artikel

Welbeck er glad for at lære

Næste artikel

Avis: United jagter Sneijder

ANNONCE