Verdensforbundet offentliggjorde onsdag de 30 nominerede til prisen, der skal uddeles ved den traditionelle FIFA-galla i Zürich kort før jul – i år afholdes den den 17. december.
Mange kunne formentlig på forhånd have regnet ud, at både Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney som vanligt ville komme til at figurere på listen. Mere overraskende er det dog, at også Carlos Tevez vurderes til at være blandt verdens 30 bedste spillere.
Ronaldo ventes at skulle kæmpe med Milans Kaka og Barcelonas Lionel Messi om prisen, som folk som Zlatan Ibrahimovic og Cesc Fabregas noget overraskende ikke har mulighed for at vinde.