United varmer op i Belgien

Således tager Sir Alex Ferguson sit førstehold med til Antwerpen i august, for at møde Uniteds sattelitklub Royal Antwerp. Endnu er kampen ikke bekræftet…

Således tager Sir Alex Ferguson sit førstehold med til Antwerpen i august, for at møde Uniteds sattelitklub Royal Antwerp.

Endnu er kampen ikke bekræftet fra Uniteds side, men ifølge den belgiske 2. divisionsklub ligger det nu fast, at de får besøg af Ronaldo, Keane, van Nistelrooy & co. enten tirsdag d. 9. august eller onsdag d. 10. august næste år. Det skriver belgierne på deres hjemmeside.

Det er i forbindelse med deres 125-års jubilæum, at United gæster deres samarbejdsklub gennem de seneste år, og dermed formentlig forringer chancerne for et besøg i Danmark, som der ellers tidligere har været tale om.

“I forbindelse med vores 125-års jubilæum vil vi møde ingen ringere end Manchester Uniteds førstehold. Aftalen er blevet bekræftet overfor ledelsen af Sir Alex Ferguson, og kampen vil finde sted tirsdag d. 9. august eller onsdag d. 10. august 2005,” skriver Antwerp i en pressemeddelse.

Forrige artikel

Bellion: Vi skylder Fergie en undskyldning

Næste artikel

Carroll klar til at smutte

ANNONCE