Manchester Unitd har altid haft stolte traditioner i FA Cuppen for u-18 hold, hvor man med 9 sejre i turneringen, er den mest vindende klub nogensinde. Sidst pokalen kunne hæves af de unge United talenter, var i 2003 hvor blandt andet Mads Timm var en del af holdet.
I år ser klubbens kuld af unge talenter særdeles spændende ud, og der er store forventninger til, at klubben når langt i turneringen. Fjerde runde blev spillet i går, hvor United var et smut på Turf Moor for at spille mod Burnley.
United har en god blanding af lokale talenter og indkøbte udenlandske talenter. En af disse var første mand på tavlen efter 22 minutter, hvor italienske Davide Petrucci med en skud udenfor feltet bragte gæsterne på 1-0. Kort efter scorede norske Joshua King til 2-0, inden William Keane kort før pausen gjorde det til 3-0 på et flot lop, efter en første halvleg hvor United havde spillet en omgang forrygende offensiv gang fodbold.
Kort efter pausen øgede Joshua King med sit andet mål, hvorefter kampen dalede lidt i intensitet. Burnley fik reduceret med knap 10 minutter igen, inden William Keane lukkede kampen af med 5-1 scoringen kort før tid.
I næste runde venter vinderen af Leyton Orient / Blackburn. Det mest sandsynlige er Blackburn, da de pt fører ligaen.
United stillede op med følgende spillere: Devlin; Massacci (Fornasier), Wootton, McGinty, Ajose; Cole, Pogba, Tunnicliffe, King (Cofie); Petrucci (Lingard), Keane.
Ubenyttede spillere var Johnstone og Hussein.
Lad os samtidig håbe, at Uniteds førstehold kan gentage målfesten, når Burnley gæster Old Trafford på lørdag.