United vil kæmpe for Pogba

Efter Chelsea er blevet straffet for at lokke franske Gael Kakuta til fra Lens på ulovlig vis, spekuleres der i, om Manchester United skal straffes for…

Efter Chelsea er blevet straffet for at lokke franske Gael Kakuta til fra Lens på ulovlig vis, spekuleres der i, om Manchester United skal straffes for deres lignende rekruttering af 16-årige Paul Pogba fra franske Le Havre.

Le Havre bekræfter, at de vil indberette sagen til FIFA, da de mener at have papirer på franskmanden, der i sidste øjeblik valgte at vende dem ryggen, for at skifte til Manchester. United insisterer dog på, at de ikke har gjort noget forkert i sagen.

“Det er det rene nonsens. Alt hvad vi har foretaget os er foregået inden for UEFA”s retningslinjer,” udtaler en talsmand fra Manchester United.

Le Havres direktør, Alain Belsoeur, mener dog at kunne dokumentere, at United tilbød Pogba goder, der lokkede talentet til på ulovlig vis, præcis ligesom Chelseas Kakuta-sag.

“Vi kigger stadig på sagen, og vi tager det meget seriøst. Vi tror på, vi vil vinde den, da det ikke kun er i vores interesse, men i sportens generelt,” fortæller Alain Belsoeur til The Times, og beklager samtidigt at måtte lade så stort et talent smutte, da klubben investerer mange penge i talentudvikling.

Forrige artikel

Ferguson øjner Obertan-comeback

Næste artikel

Giggs overvejer fremtiden

ANNONCE