Uniteds jagt på Robben sat på hold

Manchester Uniteds bestræbelser på, at hente PSV Eindhovens 20-årige stjerne, Arjen Robben, til klubben må siges, at være fejlet på grund af klubbens forhold til den hollandske klub.

PSV har tidligere kritiseret United for, at kontakte de ønskede spillere uden klubbens tilladelse. Ifølge hollænderne skete dette ved købene af først Jaap Stam og senere Ruud van Nistelrooy, og nu finder PSV sig tilsyneladende ikke i det mere.
Sir Alex Ferguson har tidligere haft Robben og hans familie på besøg i Manchester uden PSVs tilladelse, og det skulle sætte en stopper for Uniteds interesse i spilleren.

“Begge klubber kunne ikke rigtigt finde ud af det. Han tilbød endda en lønnedgang. Han ville virkelig gerne til United,” udtalte Arjens far og agent, Hans Robben, til De Telegraaf, skriver Sky SPorts idag.

Ifølge den hollandske tv-kanal, RTL 5, så skulle United have budt op imod 7 millioner euro for hollænderen.
Robben ventes at forlænge sin kontrakt med PSV til sommer, hvis ikke United køber ham inden da.
PSV lider iøjeblikket af økonomiske problemer, hvorfor det ventes, at de gerne vil have afsat nogle spillere til sommer.

Forrige artikel

Keane frygter defensive problemer

Næste artikel

Optakt: Solskjær er tilbage i truppen

ANNONCE