Valencia: Har meget at takke Mourinho for

Antonio Valencia mener, at José Mourinho er en del af årsagen til den gode form.

Antonio Valencia har spillet fremragende i denne sæson under José Mourinho. Hele to gange er Valencia blevet kåret til månedens spiller i denne sæson, og manageren har en stor del af æren for, at det netop nu går så godt, understreger han. 

– Jeg tror, at når du spiller med selvtillid på banen, så går det hele meget lettere. Jeg må takke manageren for al den respekt og tillid han har vist mig, for det har betydet meget, siger Valencia i det nye United Review. 

– Det vil altid være en ekstra motivation til at give lidt ekstra, når manageren har store forventninger til dig. Lige nu arbejder jeg stenhårdt hver eneste dag. 

Antonio Valencia har været i Manchester United siden 2009, hvilket gør ham til en af truppens mest rutinerede spillere. Han ser tilbage på de mange år med stor glæde. 

– Da jeg ankom til Manchester United, var målet at arbejde hårdt og blive her så lang tid som muligt, mens vi vandt trofæer undervejs. Jeg har altid haft stor fokus på min træning og restitution, hvilket helt sikkert også har været vigtigt. 

Antonio Valencia og Manchester United spiller i morgen mod Watford på Old Trafford. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- I United fejrer man ikke andenpladser

Næste artikel

Rooney er klar igen

ANNONCE