Valencia kommer til Old Trafford til sommer

Rygterne har kørt længe, og nu skulle den angiveligt være sikker. Daily Mail skriver, at Antonio Valencia kommer til Old Trafford, når transfervinduet…

Rygterne har kørt længe, og nu skulle den angiveligt være sikker. Daily Mail skriver, at Antonio Valencia kommer til Old Trafford, når transfervinduet åbner igen til sommer.

Sportsudgaven af Daily Mail, Sportsmail, skriver, at Wigan har givet op i kampen om at holde på den ecuadorianske fløjspiller. Valencia kommer til at koste de forsvarende mestre i omegnen af 5 millioner pund.

Det bliver den samme agent, som istandsatte Wilson Palacios skifte fra JJB Stadium til Tottenham i januar, der kommer til at stå for Valencia-handlen. Sir Alex Ferguson har længe haft den 23-årige fløj i kikkerten, og allerede sidste sommer udtrykte han interesse for den tidligere Villareal-spiller. Det siger spillerens agent, Diego Herrera, i hvert fald.

Manageren for Wigan, Steve Bruce, erkendte allerede sidste sommer, at et skifte til De Røde Djævle nok ville være meget svært at sige nej til for alle hans unge spillere.

“Helt ærligt, vi er nødt til at være fornuftige omkring det her. Hvis Manchester United banker på døren, hvordan kan vi så afslå dem? Jeg er klar over, at man ikke afslår klubber som Manchester United, Liverpool eller Tottenham. Klubben ville ikke sælge Chimbonda (der skiftede fra Wigan til Tottenham, red.), men spillerne vil skifte, og det kan man jo godt forstå, så vi er nødt til at være realistiske,” udtalte Bruce dengang.

Normalt går denne slags rygter på udtalelser fra unavngivne kilder tæt på spillerne, men Daily Mail garanterer altså, at den nu er sikker – Antonia Valencia skal ifølge avisen være United-spiller.

Forrige artikel

United taber kamp om dansk talent

Næste artikel

Wigan spilles i maj

ANNONCE