Van der Gouw roser Büttner

Den tidligere United-keeper Raimond van der Gouw synes, Alexander Büttner har leveret en god første sæson i klubben.

De færreste kendte formentlig Alexander Büttner, før han kom til Manchester United sidste sæson. Det gælder dog ikke Raimond van der Gouw, der er målmandstræner i Büttners tidligere klub, Vitesse Arnhem.

Den forhenværende United-målmand mener, at den hollandske back godt kan være tilfreds med sin første sæson i den røde trøje. En sæson, der har kastet 13 kampe og scorede 2 mål af sig.

– Jeg har ikke set United så meget, som jeg gerne ville, fordi jeg har travlt med jobbet i min klub i Holland. Men jeg synes, Alex kan være tilfreds, siger han til klubbens officielle hjemmeside.

Selvom Büttner kan være glad for sin første sæson, mener van der Gouw alligevel, at Büttner leder efter mere spilletid i næste sæson.

– Jeg tror, han selvfølgelig gerne vil spille lidt flere minutter, men det afhænger af, hvordan det går næste sæson, siger van der Gouw. 

– Jeg læste en artikel om ham, og han sagde, han havde snakket med Evra, og han sagde, at Alex skulle være meget glad for de minutter, han har spillet nu, for det er et kæmpe skridt, fra hvor han kommer fra.

 

Forrige artikel

Talentspejder observerede Strootman

Næste artikel

Lewandowski tror på Bayern-skifte

ANNONCE