Efter kampen mod West Bromwich var van der Sar hurtigt ovre ved dommer Rob Styles, for at sikre sig kampbolden som et minde. Hvis det lykkes at holde Everton fra scoringer de første 72 minutter på lørdag mod Everton, vil han slå endnu en rekord, og formentlig få endnu en kampbold med hjem.
Skulle van der Sar og resten af United holdet lykkes med, at holde Everton fra at score indenfor de første 72 minutter i opgøret på Old Trafford på lørdag, vil man nemlig slå en 30 år gammel rekord, sat af Reading i 1979. Her holdt Reading målet rent i 1.103 minutter, i det der dengang hed 4. division.
Det er dog ikke første gang van der Sar har prøvet at slå rekorder, for at holde modstanderne fra at score. Til Manchester Evening News siger hollænderen, ”Jeg havde et par rekorder i Holland med Ajax, efter 10 kampe i træk uden scoringer, og en Champions League rekord med 9 kampe i træk med clean sheet. Jeg er glad for rekorderne, men det vigtigste er, at vi ønsker at kunne løfte nogle trofæer efter sæsonen.”
En af de faktorer, der gør van der Sars præstation endnu mere imponerende er, at det har været med hele otte forskellige forsvarsspillere foran sig, og ikke blot den samme bag-kæde gennem alle kampene. Keeperen er også hurtig til at rose sine holdkammerater, for deres andel i den defensive succes.
”Vi har haft mange skader, i løbet af disse kampe. Men Jonny Evans har været fantastisk, O’Shea er kommet ind for Evra og Rafael har spillet fremragende i nogle kampe. Det viser lidt om bredden og styrken på dette hold, og det er nødvendigt med alle de kampe vi skal spille.”
Den rutinerede hollandske sidste-skanse har fortæller samtidig hvorfor han tror det fungerer så godt som det gør, ”I starten var det lagt meget op til Rooney, Ronaldo, Tevez og Berbatov, hvis vi skulle vinde noget. Men man har ikke kun brug for angribere. Midtbanen arbejder hårdt, og skal arbejde med tilbage. Der er en fantastisk forståelse og et glimrende samarbejde mellem forsvar, midtbane og angreb. Men vi føler os ikke uslåelige, for i det øjeblik man gør det, vil vi tabe” udtaler van der Sar til Manchester Evening News.