Edwin Van der Sar har i de seneste to kampe ikke været med i Uniteds trup grundet den tåskade, han pådrog sig i kampen mod Birmingham. Alligevel havde man i Holland håbet på, at han ville blive klar til den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Rumænien.
Det viser dig dog nu, at den tidligere Fulham-målmand endnu ikke er kommet sig over skaden, hvilket har fået ham til at melde afbud til landskampen. Noget der ærgrer Hollands træner, Marco Van Basten:
“Det er en skam. Han er vores anfører og dermed en vigtig spiller.”
Van der Sar har desuden udtalt, at han nu vil bruge den ekstra tid til at blive skaden kvit, så han atter kan vogte målet, når United gæster Villa Park den 20. oktober.