Van der Sar: Vi tabte to point

En tam indsats af Manchester Uniteds tropper lørdag betød det fjerde uafgjorte resultat i træk på udebane i Premier League. De positive blikke efter…

En tam indsats af Manchester Uniteds tropper lørdag betød det fjerde uafgjorte resultat i træk på udebane i Premier League.

De positive blikke efter kampen har været rettet mod det rene bur, som van der Sar stod for at holde.

“Vi kan være glade for, at vi kunne holde målet rent – for anden gang i træk med kampen mod Valencia i onsdags. Men jeg synes, vi tabte to point, fordi vi allerede har tabt for mange point i udekampe i denne sæson,” siger van der Sar ifølge Sky Sports.

Han mener dog ikke, at holdet spillemæssigt fortjente sejren.

“Vi var glade for at gå til pause med 0-0. I de sidste 15 minutter havde vi en eller to chancer, men ikke nok til at få sejrsmålet,” siger han.

“Jeg synes ikke, vi præsterede nok i det offensive spil til at forlange de tre point. Jeg mener ikke, servicen var tilstrækkelig til at få et mål mod slutningen.”

Den hollandske keeper havde ellers gerne set muligheden for at hænge sig tæt på Chelsea i topstriden.

“Vi var skuffede over den uafgjorte resultat mod Bolton, og vi fik en god sejr i Valencia, der giver os et godt udgangspunkt i forhold til Champions League. Men i dag ville vi selvfølgelig også gerne have fundet, så vi kunne lukke en smule af rummet op til toppen,” siger van der Sar.

Forrige artikel

United i remis igen

Næste artikel

Sir Alex tilfreds med uafgjort

ANNONCE