Van Gaal: Bekymrer mig ikke om fansenes meninger

Louis Van Gaal holder fast i sit system, og vil ikke lade sig diktere af hvad Uniteds fans mener om den sag.

3-5-2 har været stærkt kritiseret i denne sæson, specielt på det seneste, og det kulminerede i weekenden hvor United-fansene for første gang begyndte at gøre modstand på stadion mod formationen. “4-4-2” blev der sunget ned mod United-bænken, hvor van Gaal efter pausen så ændrede formationen.

Første halvleg på Loftus Road var ikke på et niveau værdigt for United, og det var atter tydeligt at der mangler en del før formationen er en fast del af spillerne. Da van Gaal skiftede formation flød spillet bedre, chancerne blev skabt og målene kom. Men hollænderen lader sig ikke diktere af hvad United-fansene mener.

– Jeg kan ikke observere fansene, for hvor mange fans er det lige United har? Jeg kan ikke tage stilling til hvad 600 millioner fans mener. Jeg skal se på mine spillere, snakke med dem, observere dem og analysere på det hele. Det er mit job, lød det fra van Gaal efter sejren mod Queens Park Rangers.

I kampen mod QPR var der desuden særligt fokus på Radamel Falcao, der var tilbage i startopstillingen efter han var droppet til opgøret mod Southampton ugen før. Colombianeren misbrugte nogle store chancer og havde det svært i lørdags, og van Gaal ville efter kampen ikke love Falcao noget for fremtiden.

– Alle spillere får den tid og de chancer de skal have, uanset hvem de er. Det er ikke relevant (hvad der er betalt for spilleren og hvad de tjener, red.). Vi har 29 spillere, så jeg skal tage mig af 29 spillere, ikke bare af en. Jeg skal behandle alle mine spillere på samme måde, efter samme regler og har samme krav til dem alle. Det er svært for folk udenfor at forstå, da de tænker at man har betalt meget for en spiller, og så skal han også spille hver gang.

– Jeg sagde det før kampen, at jeg ser på hvordan der skal spilles og taktikken, så ser jeg på mine spillere til træning og ser på min plan for kampen, hvorefter jeg udvælger mit hold. Man kan ikke altid give de dyre spillere en fordel. Hvis ikke en ung spiller kan få chancen, er jeg en dårlig manager, sagde van Gaal i følge goal.com efter kampen mod QPR.

Forrige artikel

Søndagens rygtebørs

Næste artikel

Falcao: Jeg har brug for spilletid

ANNONCE