Van Gaal forsvarer brug af Shaw

Louis van Gaal ser ikke noget forkert i, at han brugte Luke Shaw mod Arsenal, selvom han blev skadet i landsholdspausen.

Luke Shaw måtte tidligt i første halvleg mod Arsenal lade sig udskifte med en skade efter at være blevet tacklet af Alex Oxlade-Chamberlain. 

Det skete mindre end en uge efter, at den 19-årige back kom til skade i landsholdspausen. Louis van Gaal mener imidlertid ikke, at han traf en forhastet belsutning ved at lade Shaw spille. 

– Jeg er sikker på, at jeg traf den rigtige beslutning. Sådan er livet for en manager. Resultatet giver dig altid svaret på, om du skulle have gjort det eller ej, siger van Gaal til The Express. 

– Jeg kan ikke gøre andet, for jeg har ikke så mange spillere, fortsætter den 63-årige hollænder med henvisning til Uniteds alenlange skadesliste. 

Shaw forlod efter kampen Emirates med en beskyttende skinne omkring sit venstre ben og på krykker. 

United kravlede med 2-1-sejren op på en fjerdeplads i Premier League. 

Forrige artikel

Rooney tilfreds med defensiv taktik mod Arsenal

Næste artikel

Rooney håber på momentum

ANNONCE