– Van Gaal skal nok levere varen

Hulls forsvarsspiller Alex Bruce er sikker på, at United inden længe igen spiller med i den absolutte top i europæisk fodbold.

Alex Bruce spillede selv i United i ungdomsårene, mens farmand Steve var anfører og den store leder på United-holdet. Nu er far og søn i Hull, men de følger fortsat begge United tæt.

Alex har selv været omkring klubber som Birmingham, Ipswich og Leeds, inden han i 2012 skiftede til Hull. Og den erfarne forsvarsspiller har stor tro på United nok skal få vendt tingene, og hæfter sig ved van Gaals store erfaring og gode resultater.

– Det er stadig tidligt på sæsonen, han har hentet en del spillere ind, og vil nok fortælle at han gerne vil have et par yderligere forstærkninger. United er inde i en proces, han vil naturligvis sætte sit eget præg på tingene og manageren skal have tid til at lykkes, siger Alex Bruce.

Samtidig hæfter den 30-årige Hull stopper sig ved, at van Gaal har haft stor succes i alle hans tidligere klubber.

– Han har en god historie og har haft succes hos de tidligere arbejdsgivere. Jeg kan ikke se hvorfor han ikke også skal få succes med United, lyder det fra Alex Bruce.

United møder Alex Bruce og farmand Steve på lørdag på Old Trafford.

Forrige artikel

Giggs hylder Phil Neville

Næste artikel

Rygte: United og Chelsea slås om Varane

ANNONCE