Van Gaal: Vi tager ingen chancer med skader

Flere spillere er på vej tilbage fra længere skader. Manageren er dog ikke klar til at gamble med spillerne, før de er 100 % klar.

Louis van Gaal regner ikke med, at han smider nogle af sine halv-skadede spillere i kamp mod Arsenal. Marcos Rojo er helt ude, men der er chancer for, at mange andre snart melder sig klar igen.

Phil Jones, Johnny Evans, Radamel Falcao og Rafael, er alle i klar bedring, men det er tvivlsomt, at de vil blive taget i betragning til den vigtige kamp mod Arsenal.

– Jeg tror ikke i vil se nogen af dem i kamp mod Arsenal. De kunne sidde på bænken, men jeg kan ikke have en bænk fyldt med spillere der ikke er helt klar, eller måske ude af form. I så hvad der skete med McNair og hans krampe mod Crystal Palace. Tempoet i Premier League er for højt til, at man bare kan spille sig i form i kampene, siger Louis van Gaal til Manchester Evening News.

Med de seneste meldninger tyder det på, at skadessituationen snart lysner en smule. Hvem vi får at se i startopstillingen mod The Gunners må tiden vise.

 

Forrige artikel

Southampton-kamp flyttes

Næste artikel

Ny skade til van Persie

ANNONCE