Van Gaal vil helst vinde FA Cuppen

Manageren er godt klar over, at Europa League-trofæet giver adgang til Champions League, men ikke desto mindre vil han hellere vinde en national titel.

Manchester United halter efter i topstriden med seks point op til Manchester City på fjerdepladsen og den hellige gral – en billet til Champions League i næste sæson.

Louis van Gaal og co. har dog stadig mulighed for at kvalificere sig til turneringen, da triumf i Europa League giver adgang til Champions League i den kommende sæson. Det er vigtigt for Manchester United, men personligt har den hollandske træner andre ambitioner.

– Mit personlige ønske er at vinde FA Cuppen. Jeg har allerede vundet UEFA Cuppen, og jeg vil vinde en national titel i England, siger Louis van Gaal til pressemødet på MCH Arena i Herning. Han vandt både UEFA Cup og Champions League med Ajax i 90’erne.

 – Det er derfor, jeg er kommet til England – for at føre dem til mesterskabet eller en anden titel i England, men jeg ved selvfølgelig godt, at for klubben er Europa League vigtigst, da det giver os mulighed for at spille Champions League i næste sæson. Det er en fantastisk mulighed for Manchester United, der aldrig har vundet Europa League før.

Manchester United tager hul på sekstendedelsfinalerne i aften mod de danske mestre fra FC Midtjylland.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

 

Forrige artikel

U18: Uafgjort i lokalbrag

Næste artikel

James Wilson bliver ikke tilbagekaldt

ANNONCE