(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Rasmus Højlund tilegnede sig en hovedrolle i Premier League-opgøret mod Chelsea, efter han manøvrerede en bold, serveret af Casemiro, forbi Robert Sanchez, der begik en forseelse mod danskeren.
Sidst Højlund lagde bolden i nettet, var mod Brentford, og ellers lader det stadig til, at der er konkurrence mellem ham og Zirkzee om en fast plads på nieren.
Højlund har tidligere udtrykt begejstring for nyansættelsen af Rúben Amorim, men hvad skal der til, for at danskeren kan blive den angriber, holdet har brug for?
I dagens pressekonference gav Ruud van Nistelrooy danskeren et par råd med på vejen.
– Forbliv rolig og tro på dig selv, tro på dine kvaliteter – ligesom jeg gør, og dine holdkammerater gør. Han ved, at han er ung og lovende, og det daglige arbejde, han lægger i det, vil betale sig i sidste ende, udtalte Uniteds midlertidige træner og fortsatte.
– Ikke kun for ham, men også for hans holdkammerater. Og jeg er sikker på det.
Men selvom hollænderen syntes positivt stemt over for Højlund, hentydede han stadig til et manglende slutprodukt.
– Der har været kampe, hvor vi er ankommet (i straffesparksfeltet, red.) mange, mange gange, skabt mange chancer. Desværre kunne vi ikke omsætte dem alle, og det kostede os et par resultater. Men du skal håndtere omstændighederne.
I morgen klokken 21 spiller Manchester United mod PAOK, og det kan blive en mulighed for Højlund til at vise, at han er fremtidens mand på 9’eren.