Det er ingen hemmelighed, at skadeslisten denne sæson har været længere end ønsket. Især forsvaret har været hårdt ramt.
Under et pressemøde, der blev afholdt i forbindelse med den kommende Europa League-kamp mod PAOK, havde Van Nistelrooy godt nyt på skadesfronten.
I preseason pådrog 18-årige Leny Yoro sig en ankelskade, som han blev opereret for. Han var i dag tilbage i træning med førsteholdet.
Den 18-årige franskmand blev taget godt imod af sine holdkammerater.
Vis dette opslag på Instagram
Der går forhåbentligt ikke længe, før vi får forsvarstalentet at se på grønsværen. Ruud van Nistelrooy gav sit besyv på sagen under dagens pressemøde.
– Han er blevet håndteret rigtig godt efter sin skade i pre-season, sagde van Nistelrooy.
– Det var tydeligvis noget, der ville tage lang tid. I dag var et stort øjeblik, første gang tilbage i holdtræning.
En anden skikkelse, der længe har været langt fra førsteholdet, er Tyrell Malacia. Sidst han spillede en kamp for klubben var i 2022/23-sæsonens sidste kamp mod Fulham.
Malacia har trænet med holdet siden september, men nu går der ikke længe, før hollænderen kan få minutter, spørger man Uniteds midlertidige træner.
– Tyrell er i øjeblikket længst fremme [på vejen til genoptræning] – han har været en del af holdtræningen i et par uger nu, fuldt integreret i holdtræningen, uden begrænsninger, udtalte van Nistelrooy til pressemødet.
Dog indikerer van Nistelrooy, at de første par kampe nok vil blive for U21.
Luke Shaw og Maguire er stadig under rehabilitering og er fortsat meldt ude af truppen, oplyste den tidligere Manchester United-angriber.