– Vi har smidt alt for mange point

Phil Jones mener ikke, man kan sige, sæsonen har været godkendt.

United havde reelt ikke noget at spille for i dagens kamp, og dermed var hele presset på den tidligere United-dreng, Steve Bruce, i dagen kamp. Phil Jones mener, at på grund af kampens udgangspunkt, var det en svær opgave, men understreger samtidigt, det var to point mere, der blev smidt. 

– Vi skal være skuffede over sæsonen. Vi skulle nok have skrabt en del flere point sammen i slutningen af sæsonen. Når det er sagt, så var vores sæsonstart langfra acceptabel. Vi kunne blandt andet have vundet mod Burnley og Sunderland samt andre.

– På det tidspunkt vi spillede kampene, tænkte vi, det ikke var de værste resultater. Når vi kigger tilbage nu her, så kan vi godt se, at de resultater nok skulle have været en del bedre, siger Jones til MUTV.

– I dagens kamp var det svært, fordi Hull var i en svær situation. Men jeg synes, vi har forberedt os på kampen, og vi prøvede på at gå ind til kampen med et positivt sind. Med det røde kort blev det på deres præmisser i slutningen af kampen. Vi var heldige et par gange, men man skal også opsøge heldet.

Ros til Valdes

I fraværet af David de Gea startede Victor Valdes på kassen i dagens kamp. Det klarede han rigtig fint, mener Phil Jones. 

– Victor er en fremragende målmand. Vi vidste, hvilken fantastisk spiller han var, da han signede for klubben, og han har været en fremragende tilføjelse til truppen, slutter Phil Jones af. 

Forrige artikel

LVG om kampen og Valdes

Næste artikel

Bossen er skuffet over Fellaini

ANNONCE