– Vi tror stadig på det

Spurs-profilerne Eric Dier & Dele Alli tror fortsat på mesterskabet, efter det i dag blev til en sikker sejr mod United.

United var egentlig ganske pænt med i første halvleg, men i de sidste 45 minutter gik det for stærkt for Louis van Gaal og hans tropper. Det endte med en lussing på 3-0, og dermed er der nu langt op til toppen og de fire vigtige pladser, med billet til næste sæsons Champions League.

Omvendt betyder dagens resultat, at Spurs stadig holder liv i drømmen om det første mesterskab siden 1961. Og Dele Alli tror da også fortsat på guldet, efter en hård kamp i dag mod United.

– Vi vidste, at vi ville møde hård modstand i dag, og det er vigtigt at vinde denne type kampe. De gjorde det ikke let for os, men vi vidste, at chancerne nok skulle komme, vi skulle bare være tålmodige, sagde Dele Alli efter kampen.

Også midtbanespilleren Eric Dier var tilfreds med hjemmeholdets præstation i dag. Den var lige efter bogen, mente han.

– Manageren ønsker altid en god præstation for os, hvor vi spiller den rette type fodbold. Det leverede vi i dag. De gjorde det hårdt for os, men vi var i stand til at afgøre det i anden halvleg. Vi vil kæmpe til sidste runde, men stor kredit til Leicester, lød det fra Dier i følge BBC.

Med fem kampe tilbage, har Spurs nu syv point op til førerholdet Leicester. Omvendt har United nu igen fire point op til naboerne fra City, der i øjeblikket indtager 4.pladsen i Premier League.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

Forrige artikel

United fik tæsk på White Hart Lane

Næste artikel

Schneiderlin: Det burde ikke kunne ske

ANNONCE