Manchester Uniteds serbiske forsvarsprofil blev forud for klubbens FA Cup-exit mod Leeds United skadet i benet, og har derfor endnu sin første optræden i 2010 til gode. Nu ser det dog langt om længe ud til, at Vidic vender tilbage.
Således kunne Sir Alex Ferguson på dagens pressemøde bekræfte, at landsholdsspilleren er med i truppen mod Everton.
”Det er gode nyheder. Han har trænet for fuld styrke de sidste par uger og er nu klar til at spille kamp,” lød det fra Ferguson.
Mens Vidic vender tilbage, er Rio Ferdinand og Luis Nani begge spærret med karantæner i morgen.