Vidic om Carrick: Den bedste holdspiller

Efter sit karriestop troede Vidic ikke, at han ville spille fodbold igen, men invitationen til Carricks testimonial, fik ham til at fortryde.

Alle hold har spillere, der sæson efter sæson præsterer, men uden man nødvendigvis opdager, hvor stor betydning de har udenfor banen.

Uniteds 35-årige midtbane veteran, Michael Carrick, er en spiller af den type, for selvom han ikke er den, der laver de mest spektakulære mål eller mest bemærkelsesværdige afleveringer, er han muligvis den spiller, der er mest vellidt i truppen. 

Det mener den tidligere United midterforsvarer Nemanja Vidic, der i januar offentliggjorde, at han stopper sin karriere. 

– Han er den type af person, der ikke sætter sig selv foran truppen. Han er meget professionel. Han har de egenskaber, som ethvert hold og enhver spiller i verden ønsker sig, siger Vidic til ManUtd.com. 

Sammen med Carrick vandt Vidic The Double i 2008, og sidstnævnte ser frem til igen at spille med sin gamle holdkammerat, når han deltager i Carricks testominal på Old Trafford. 

– Jeg er glad på hans vegne over, at han får denne store oplevelse, og jeg er glad for, hvad han har opnået som fodboldspiller, uddyber Vidic.

– Jeg tror, at alle spillere og andre i fodbold sætter pris på ham som person. Når jeg tænker over, hvordan du opbygger et godt hold med en vindermentalitet, skal man med sikkerhed have spillere som ham, og Michael er en spiller af den type, der er nødvendig at have på et hold for at skabe en god gruppe. 

Carrick og Vidic forenes d. 4. juni, hvor Carricks testimonial finder sted. Vidic afslører overfor ManUtd.com, at efter sin pension planlagde han ikke at spille fodbold igen. 

– Jeg sagde, at jeg slet ikke ville spille fodbold igen, efter min pension, men da han ringede, kunne jeg ikke afslå. Så jeg vil deltage, og jeg glæder mig meget, afslutter den tidligere anfører. 

Udover Vidic er det offentliggjort, at også Van der Sar, Gary Neville, Ferdinand, Scholes og Giggs deltager. Ligesom Carrick og Vidic startede de også inde, da United slog Chelsea i Champions League finalen 2008 i Moskva. Det er endnu ikke meldt ud, om Ronaldo og Tevez deltager. 

Det er dog officielt, at Sir Alex får et kort comeback som træner for Carricks hold d. 4. juni.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Optakt: Sunderland – Manchester United

Næste artikel

Start 11: Fellaini anfører mod Sunderland

ANNONCE