Således har flere engelske medier i dagens udgave meget svært ved at se, at Mikael Silvestre har nogen fremtid i United – i hvert fald ikke på lang sigt.
Der er nemlig næppe nogen tvivl om, at Silvestre med det dyre indkøb fra Serbien ikke skal forvente at være førstevalg som Rio Ferdinands forsvarsmakker om et par måneder. Her kan den tidligere Inter-spiller meget vel have fået sig et vikariat for Heinze i venstresiden, men når han vender tilbage er det formentlig slut.
The Guardian mener, at franske Lyon kan være et meget godt bud på, hvor Silvestre spiller i næste sæson. Uniteds nummer 27 er nemlig højt værdsat af Lyon-boss Gerard Houllier, der tabte til Sir Alex i kampen om Mickeys underskrift for seks år siden.